*have-blog-mode-on* Vi har en helt speciel gruppe af gule tulipaner, der i de seneste otte forår har været meget forudsigelige på en forunderlig og nærmest magisk måde.
Første år var der én, stor gul tulipan; året efter var der to … sidste år syv, og i år er der så otte. Det finurligt magiske er, at antallet følger vores datters alder … Jeg behøver nok ikke sige, at hun er otte år og elsker de tulipaner … eller tusindpaner, som de kom til at hedde i dag.
Arendse, kunne det ikke være sjovt, hvis der var 100, når du bliver 100 år gammel?
”Jo, og der kunne være 1000, når jeg bliver 1000 år!”
Æh, men mennesker kan jo slet ikke blive 1000 år!?
”… Så kunne de hedde tusindpaner far, det lyder næsten som tulipaner!”
Ja, jo … kom, lad os tage et billede af dem!
*have-blog-mode-off … amalie-blog-mode-on*
Ja, ja, jeg ved det. Jeg må ikke følge med i Amalies liv, men altså … det er svært … Jeg ser, at ’man’ stadig kan vinde en middag med Amalie og Peter, hvor Amalies mor kommer med som bonus! Der er så mange ting galt med det scenarium, at jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde … tilt … nedsmeltning … stakkels vinder …
God sidste påskedag:)
Wotanaz labyrint 