Jeg skal (ikke) skilles og Arendse holder (ikke) fest på sit værelse!

Og det er jeg glad for *bah, du tør ikke sige andet* Nej, nej, det passer. Hvis jeg skulle skilles, var det kun for at blive gift en gang til. Det var super-hyggeligt at planlægge bryllup, så sådan et halvår snupper jeg gerne igen.

Jeg indrømmer, at det er en begivenhed, hvor den kvindelige part fylder en del, min valgte for eksempel at omdøbe alt, der begynder med ordet bryllup til at begynde med ordet brude, så os fik vi brudekage, brudefest og brudetaler, men det lyder da også mindst lige så godt.

”Faaaeer … er klokken snart fem?” Nej, hvad sker der klokken 5? Kommer der noget godt på Disney? ”Nej, der er fest på mit værelse” *besvimet far … … … skal lige vågne igen … det er godt nok fredag, men pigebarnet er altså kun 8 år …* Ahhhva’ mener du med fest på DIT værelse? ”På gosupermodel far … der er fest på mit værelse klokken 5!”

Pyha … Nu håber jeg så bare på, at alle hendes fester (og kærester) også er virtuelle, når hun bliver 15!

Hvor kom jeg fra? Jeg skal ikke skilles, og se det hænger sammen med, at min søde kone har fundet ud af, hvordan skilsmisser opstår! Sagen er nemlig den, at det ikke er farligt, hvis den ene part i ny og næ vil skilles lidt, næ det er kun farligt, hvis begge vil skilles samtidig, for så er der ikke megen hjælp at hente i fornuften hos den anden. Derfor har jeg besluttet, at jeg aldrig vil skilles, hvilket så til gengæld vil sige, at der er frit slag på den hylde for min kone … Skulle I derfor en dag se hende tøffe rundt og sige, at hun vil skilles, så bare ignorer hende. Hun skal ikke have mere brudekage!

Nå, jeg må hellere smutte ind på gusupermodel og holde øje med, at de opfører sig ordentligt til Arendses fest – virtuelt værelse eller ej!

God fredag aften til jer alle sammen og husk at være søde ved hinanden:)

Reklamer

2 thoughts on “Jeg skal (ikke) skilles og Arendse holder (ikke) fest på sit værelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s