Katten og jeg er skudt lidt ved siden af!

Jeg mangler formlighed i dag!

Kender I det? Og nej, det har ikke noget at gøre med, at jeg er blevet for tyk *altså jo, lidt måske, men … hov, jeg tabte min romkugle* Nej, det er mere noget med ikke at passe sammen med den dag, man er vågnet til.

Jeg har gået rundt i over en uge og været sådan lidt rund i det, tilpas, forårsfri, men så med ét følte jeg mig helt 60kantet i går aftes *det er faktisk mange kanter … jeg tør ikke engang gætte på det latinske navn for sådan en* og i dag er jeg mest nulkantet. Jeg er sikker på, at jeg burde have en eller anden form, men der er ikke rigtigt en, der bidder sig fast. Måske kommer det i aften, men så er det jo ikke sikkert, den dur i morgen *suk* Det er ikke altid lige let at finde den rigtige figur eller form!

“Objections, your Honor, the man is killing the jury with boredom!”

Ja … du har ret *indre stemme*, hvem gider høre om psykens byggesæt? ”Ikke!” ”IKke!” ”ikKe!” ”IkkE!” ”

Men så er der jo katten, altså vores nye, blonde kat *ikke den gamle, kloge sorte* Den kan vist aldrig finde sin dagsform!

Før havde vi en kat, Missing, der vel nærmest var kattenes Einstein. Den kunne f.eks. selv åbne både stuedøren og vores hoveddør ved at hoppe op på håndtaget, den var rolig og fattet, gik spadseretur sammen med os, og så kendte den altid sine grænser.

Men den nye kat *suk*. Alene det, at den hedder Poo, burde have skræmt os;) Den har de mest flakkende øjne, jeg nogensinde har set, og den lærer absolut intet af sine fejl. Når vi siger noget til den, kan vi direkte se på dens øjne og ører, at den ikke fatter en meter. Øjnene kører bogstaveligt talt hver sin vej, som om dens to hjernehalvdele end ikke sad i den samme kat! Og, og … og hvis den f.eks. bliver bange for mig *jeg som ellers er så flink* så stikker den ikke af som en normal kat. Nej, nej, Poo smider sig helt fladt ned på gulvet … på stedet. Sikkert i håbet om, at jeg ikke kan løfte den, men ak, Poo, jeg har jo løftet dig hver gang, så hvorfor blive ved? Løb dog … Run Poo! Run!  

Hvorfor vi stadig har den? Tja, tjo, katten er jo smuk og nuttet! Og det er netop Poos styrke. Den er en Hellig Burma af den mest blåøjede, plyssede slags, og lur mig, om ikke det virker. Alle elsker dumpappen … selv mig til tider *jo, jo, men det er vist mest fordi den kan fange mus og andet kryb … det er jo sejt nok, når nu man er et rovdyr*

Hov, forkert foto *arhmmm*

Reklamer

4 thoughts on “Katten og jeg er skudt lidt ved siden af!

  1. Hej Mads, jeg har fundet din blog via din kommentar hos Liselotte, hvor fedt at se mine interesser strik og #fredagsbog kombineret!
    Har kun liiige fået kigget men jeg tror da gerne jeg vil følge din blog videre!

  2. Hej og mange tak:)

    Jeg har kun blogget i godt en uge, så jeg er ikke kommet så langt, men jeg har da fundet ud af, hvilke blogs jeg selv kan lide, og der er ‘Slagt en hellig ko’ i top:)

    Der er mange af de fine strikhuer, så det kunne være, jeg skulle lave et blogindlæg om dem:)

    De bedste hilsner
    Mads

  3. Ja vi har jo fulgt hinanden hele livet – hører stadig et svagt ekko – SKÅÅÅL – råbt i kor på Møllebakken i Svaneke.
    Poo er nu min kat nr. 1. Garfield – sorry champ.

    Mads du har altid haft kant. 0 kant eksisterer ikke i din verden.

  4. Peter! Hvor skønt at få onlinebesøg af dig herinde;) Indrømmer det med kanten, men katten … suk! Fik jeg nævnt, at den også falder/glider, fordi dens poter er for ‘uldede’ til vores glatte trægulve … måske er det derfor, den smider sig i stedet for at løbe!

    De bedste hilsner
    Mads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s