Fanden er løs i Gråbrødre Kloster og i min KitchenAid!

Hvem var det lige, der sagde, at KitchenAid var den bedste køkkenmaskine, der kan købes, og at den holder for evigt *for ever? for ever, ever? for ever, ever, ever?* Næppe!

Min er gået i stykker efter højest 30-40 gange i brug, så den oser ikke just af kvalitet *godt jeg ikke fik den plæneklipper, jeg havde ønsket mig* men igen, sådan en gang plastik indpakket i alt for dyrt jern kan jo ikke gøre for, at Fanden selv er sluppet løs i mit hjem *kniv, badeforhæng, kniv, badeforhæng, skrig, kniv, skrig, kniv, blod*

… Og jeg har selv lukket den ind … altså Fanden er løs.

Af skræk for at den skulle gøre mere fortræd, før jeg fik styr på den, tog jeg den en tur med i Gråbrødre Kloster i Odense, hvor den kunne få lov til at falde lidt til ro i mine tanker.

 

Fanden er løs lægger fra land med, at ostindiefareren *sejlskibet* Store Løve ligger for anker ud for København i året 1642. En mand, styrmand Anders, hentes i land og anbringes i fogedens varetægt i toldboden. Han er anklaget for at være troldkarl, men ikke mange timer efter findes han bestialsk dræbt i sit fangenskab – dræbt med sin egen forheksede kniv, en kniv, der ellers lå i en låst kiste langt fra ham. Rygtet og panikken spreder sig og byfoged Korbach samt underbyfoged Truid går en travl uge i møde. En uge, hvor Christian d. 4. skal indvi Stjerneborgen, Rundetårn. En uge, hvor Statholder Corfitz Ulfeldt ikke ønsker byen underlagt hekseskræk og tumult.

Jeg glæder mig meget til at følge Korbach videre rundt i 1600tallets Kjøbenhavn på jagt efter en morder, troldkarl eller måske fanden selv! Med lidt held i beskøjten finder vi måske endda den djævel, der har kastet en forbandelse over min KitchenAid!

Kom så Korbach … Vis hvad du kan! Og hvad er der i øvrigt med ham Mester Murer Lollænder og hans *magiske* tårn af røde sten?

PS. Jeg fortæller jer IKKE slutningen, når jeg kommer så vidt … bare lige så I ved det …

Advertisements

2 thoughts on “Fanden er løs i Gråbrødre Kloster og i min KitchenAid!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s