ei, kan fulge nu flyve?

Som skrevet i går *lede, lede … her* tog Arendse og jeg et smut ind til Odense ZOO i dag. Dejligt vejr, smukt vejr faktisk, og sikke et humør den lille var i *lige ind til pelikanen fremviste sine nye færdigheder … durkdrevent og med et blik som Clint Eastwood*

Odense ZOO har været så søde at bygge en kæmpestor og superflot fuglevoliere, hvor store og små pipdyr kan vandre rundt mellem hverandre OG folket. Glimrende. Det var bare ikke gået op for den her far, at de også havde opgraderet selv de store fjerfætre til jagerfly.

Derfor sagde jeg uden anstrøg af tvivl i stemmen ”Ork, nej, nej, den kan ikke flyve!” om en stor pelikan. *barnet blinkede tvivlende og let tøvende, mens hun kiggede frem og tilbage mellem den store fiskerfugl på pælen og hendes far*

”Gå nu bare derhen … den har fået klippet vingerne … den kan ikke flyve!” *tvivl, tøven, tvivl, fem skridt frem … udbrud!*

Fuglen sendte hende det onde øje over venstre skulder *ses tydeligt på foto*, spredte vingerne, lettede og fløj tæt hen over barnets hoved.

”Faaaer … Nu er jeg OGSÅ bange for pelikaner!”

*ups … det er klart lettere bare at have en afstands-panda!*

… Men KUZCO og Malina … de var søde som lamaer … eller Malina var vel sagtens lækker, lækker, lækker vil jeg tro!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s