Fanden er løs, men Kattua, Gitta og Hildegard kæmper imod!

Hvordan ser dit sengebord ud? Mit ser sådan her ud *peger på stakken af duftende, nye gyldendal-bøger på det gamle, brune bord, der godt nok ikke er et sengebord, men har en bogstak*

Fanden er løs er netop dukket op med posten i dag *af hjertet tak* og den har straks kastet sig oven på de andre, selvom jeg faktisk var godt i gang med Oprør og nærmest færdig med Respekt.

Oprør er en pragtfuld fortælling, der tager tråden op fra Dødsspillet og Løbeild og kaster Kattua Everdeen ud i nye gruopvækkende kampe, mens Respekt er en lidt mere tung forestilling, hvor en række store skuespillere på skift fortæller om det smukke ved deres erhverv *kald … himler lidt med øjnene*. Jeg kan især godt lide Gitta Nørby, Lars Knutzon og Hans Rønne, men til tider har bogen en tendens til at blive lidt for indforstået *klap dig selv på skulderen igen, igen og igen lige til du tror på alt*.

Så er der Hildegard II *suk* Hildegard vækker store følelser i mig *sig det ikke til min kone, jeg ved ikke, hvad hun vil sige til en 900 år gammel rivalinde* Jeg var så bjergtaget af det første bind, Hildegard, at der slet ikke findes ord, der kan udtrykke det *pffft, jeg har jo skrevet om den … selvsinke*

Jeg vil gerne runde af med at citere Gitta Nørby fra Respekt, fordi det er et grumme rammende citat set i lyset af X-factor, Amalie og Paradise Hotel *og alt for mange flere*

”Dengang var der ikke nogen, der elskede en, bare fordi man var ung. Vi var et materiale. Slut. Så kunne det godt være, at vi var mægtigt søde og udmærkede, men vi skulle flinkt holde os i baggrunden og sige ’De’ til dem alle sammen.”

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s