”Far, jeg har købt en panda!”

”Mor … Far … Jeg vil adoptere en stor panda!” Det er nok en sætning, der kan få de fleste voksne til at ligne Marty Feldman. Især hvis barnet har sin vil-be-om-og-mener-det-stemme på. Øjnene flakker. Panik. Ruin! Hvor i alverden skal vi have en panda henne? Og kan den lille bambusdusk, vi har i baghaven, overhovedet brødføde sådan en truet bamse? Jeg mener, der er ikke særlig god reklame i at komme på TV som landets første panda-dræber … Og hvad med dyrlægebesøg? Kan man overhovedet låne så store transportkasser hos Dyrlægeringen?  

Heldigvis ville barnet ikke have en panda i haven, men adoptere en via et adoptionsprogram i WWF. Godt gået af en otteårig. Lettet over at slippe for at betale 1 milliard dollars for kræet, pungede vi straks ud med de 100 dollars, det i første omgang kostede.

”Hvornår kommer pakken? Hvornår kommer pakken? Hvornår kommer pakken? Hvornår kommer pakken? Hvornår kommer pakken?” … ”JEG VED DET IKKE … den burde være her nu!” Hov, hvilken pakke? Nu kommer der vel ikke alligevel en panda, for så tror da pokker, at det tager 15 dage at få den frem til Tommerup på Fyn!

”Far, far … Pakken er kommet!” Gulp! Pyha … Det var bare et foto, et certifikat og en plysbamse. Kigger lettet ud i haven … og især på den lille bambus.

Jeg forestiller mig i øvrigt, at husets allerede logerende mini-panda, hankatten Poo, er godt tilfreds med ikke at få en 100 kilo tung, kæmpegræs-gnaskende kæreste ved navn Rubin, men hvad ved jeg om dyr og kærlighed. De er i hvert fald begge tykpelsede og nuttede.

Pandaen er naturligvis alle pengene værd, også selvom (eller måske netop fordi) den ikke bor i vores egen have. Jeg er stor tilhænger af støtteprojekter. Både for børn, dyr og natur. Når nu engang verden er så skæv, at der er mange flere penge nogle steder andre, skader det ikke at dele lidt.

Tak for lån af jeres øjne og tanker, brug dem godt resten af dagen:)

Advertisements

One thought on “”Far, jeg har købt en panda!”

  1. Godt gået Arendse og tak for Mads for at sende de dejlige billeder. Det gør mormor helt blød om hjertet. Kram til jer begge to.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s